Når du leder efter en naturskøn sommerhusgrund i jagten på et afslappende fristed, så er der en række lidt mere jordnære ting, du bør forholde dig til, så drømmen ikke ender som et mareridt.
Her på siden får du en række brugbare råd og spørgsmål, som du bør stille, så du minimerer risikoen for at løbe ind i omfattende og dyre komplikationer.
Hvad er en sommerhusgrund, fritidsgrund og naturgrund?
Grunde, hvor du ikke har helårsbopælspligt falder ind under kategorierne sommerhusgrund, fritidsgrund og naturgrund. Sommerhusgrund er det mest udbredte ord, der knytter sig til disse typer af grunde, men du støder af og til på de to andre, hvorfor de nævnes her.
Få mest mulig info
Det første og vigtigste råd, når du vil købe en sommerhusgrund, er, at få fat i så meget information om grunden, som du kan få fingre i. Det råd gælder i øvrigt køb af alle typer grunde. Viden øger dine chancer for at undgå uforudsete komplikationer på et senere tidspunkt. Det er faktisk din pligt at undersøge og vide, hvilke krav og foranstaltninger, der knytter sig til grunden, fordi du som kommende ejer af grunden, får en lang række ansvarsforpligtelser, når købet er gennemført.
Ved handel med byggegrunde, har sælger i øvrigt pligt til at oplyse alt, hvad vedkommende ved om grunden. Sælger er med andre ord en vigtig kilde til viden, men det kan ikke forventes, at sælger ved alt, så dine egne undersøgelser stadig vigtige.
Få fat i et matrikelkort
Hvor går grunden til, hvad er højdekurverne på grunden, og hvor går de administrative grænser, så du ved, hvilken offentlig instans, der har det overordnede ansvar for området? Det kan du blive klogere på med et matrikelkort i hånden. Når du har fået fat i matrikelkortet, er det vigtigt, at du kontrollerer at optegningerne stemmer overens med grundens faktiske forhold. Se mere på Geodatastyrelsens hjemmeside: www.gst.dk.
Er grunden forurenet?
Gemmer der sig skjulte overraskelser i undergrunden? Find ud af det på Danmarks Miljøportal www.miljoeportal.dk
Kend din brugsret - undersøg Tingbogen
”Tinglysning er den offentlige registrering, efterprøvelse og offentliggørelse af rettigheder over fast ejendom,” hedder det på Tinglysning.dk, hvor du blandt andet finder ud af, om der hører særlige servitutter (bestemmelser der begrænser brugsretten til en ejendom eller grund) til grunden. Det kunne eksempelvis være fredning af natur eller bygninger.
Undersøg Loven om naturbeskyttelse
I forlængelse af punktet om tinglysning, bør du undersøge om Loven om naturbeskyttelse er relevant for dine planer med byggegrunden. Loven kommer ofte kun i brug, hvis du vil bygge tæt på skov, strand, vandløb eller fortidsminder.
Find rundt i lokalplanen
I kommunens lokalplaner for området, som byggegrunden ligger i, kan du se, om den befinder sig i by- eller landzone, og om der krav om, at grunden skal eller må benyttes til et helårshus eller et sommerhus.
Lokalplanerne indeholder også mange andre oplysninger om tilslutning til kloak, forsyningsledninger, tilslutningsafgifter, renovation, veje og andre infrastrukturelle forhold.
Det vil ligeledes være beskrevet, hvad byggeprocenten og byggehøjden på dit byggeri maksimalt må være. Dette gælder også for de omkringliggende grunde, så du kan få en fornemmelse af, hvordan udsigten fra din grund potentielt bliver på længere sigt.
Her er et par punkter i overskriftform, som du kan overveje i disse undersøgelser:
- Er der byggepligt?
- Er der tilslutningspligt?
- Er grunden byggemodnet?
- Er der lavet jordbundsundersøgelser?
- Hvordan er zoneopdelingen?
- Hvad lyder ejendomsskatten på?
Du kan også kontakte den pågældende kommune og høre nærmere, hvis du har tvivlsspørgsmål.
Er grunden forurenet?
Gemmer der sig skjulte overraskelser i undergrunden? Find ud af det på Danmarks Miljøportal www.miljoeportal.dk
Kend din brugsret - undersøg Tingbogen
”Tinglysning er den offentlige registrering, efterprøvelse og offentliggørelse af rettigheder over fast ejendom,” hedder det på Tinglysning.dk, hvor du blandt andet finder ud af, om der hører særlige servitutter (bestemmelser der begrænser brugsretten til en ejendom eller grund) til grunden. Det kunne eksempelvis være fredning af natur eller bygninger.