Fritidsgrunde
Er du til vandsport, golf eller jagt? Elsker du den danske natur, og længes du efter masser af træer, lys og luft omkring dig? Så har vi en stor byggegrund til salg 40 km øst for Ålborg og med kun 2 km til stranden og 5 km til Hou by.
Sommerhusgrunden er beliggende tæt på stranden ved Ålborg Bugt og på Hou by, hvor der er et attraktivt havnemiljø og restauranter, markeder, Dagli’ Brugsen m.m. Der er kun 11 km til Hals Golfklub og 40 km til bymiljøet i Danmarks 4. største by, Ålborg. Udflugtsmuligheder er der masser af, så vil du på en længere udflugt kan du opleve Vildmoserne, surfe i Klitmøller, eller nyde den unikke atmosfære i Skagen. Godt 40 km nord for grunden ligger Frederikshavn, hvorfra du kan sejle en tur til Læsø, spise jomfruhummer og nyde øens fantastiske natur.
Grunden er tilsluttet vand el er fremført til elskab i vejen, og spildevand føres til sivedræn eller opsamles i samletank, så du har alle muligheder for at finde den helt optimale placering af sommerhuset på grunden.
Grundstørrelse: 4932 m2 med mulighed for at bebygge op til 250 m2 fritidsbolig samt op til 50 m2 garage eller udhus, på Søndre Smalbyvej 3, 9370 Hals – altså god plads til familie og venner.