Opret grund

Alle helårsgrunde

Her kan du justere din søgning yderligere ved at filtrere efter dine specifikke ønsker.

Grundtype
Nøgleord
Forbindelsesvejen 116, 9400 Nørresundby
Helårsgrunde
Grunden med hus ligger i kvarter på bakke med pæn udsigt over det Sydøstlige Aalborg og NrUttrup samt Vodskov/Hammer Bakker. Kvarteret er i en positiv prisudvikling med værdier på omkring 4.5 millioner for nybyg og 2.5-3.5 millioner for renoverede huse. Der skal byggemodnes. Se astorial.dk
  • Liggetid 1 dage
  • M² pris 1.680
  • Ejerudg. 0
  • Størrelse 982M²
Kr 1.650.000 Se grunden
Hedevænget 20, 8882 Fårvang
Helårsgrunde
Grunden ligger i Silkeborg Kommune. Grunden er klar til nyt byggeri har alle tilslutning, vand, el, kloak, fiber, centralvarme.
30km fra Aarhus, 30km fra Viborg, 17km fra Silkeborg
  • Liggetid 19 dage
  • M² pris 1.004
  • Ejerudg. 0
  • Størrelse 996M²
Kr 1.000.000 Se grunden
Bækkelundsvej 13, 8930 Randers NØ
Helårsgrunde
Lukket villavej med nem adgang til grønne stier og park. Tæt på skole, sygehus, indkøb og ikke langt fra Randers midtby.
Det gamle hus er lige fjernet så der ligger fjernvarme og el, lige klar til at blive tilkoblet igen.
  • Liggetid 804 dage
  • M² pris 1.301
  • Ejerudg. 0
  • Størrelse 845M²
Kr 1.099.000 Se grunden
Ribevej 63, 6740 Bramming
Helårsgrunde
Ca 80 meter fra offentlig vej ligger denne grund, med stor opgroet have.
Omgivet af økologisk dyrkede marker,
der forfindes et hus fra 1928 med et boligareal på 108m2.

Byvand, el, ny trixtank og fibernet

  • Liggetid 1149 dage
  • M² pris 273
  • Ejerudg. 0
  • Størrelse 2750M²
Kr 750.000 Se grunden
Gartnerhaven 2, 6800 Varde
Helårsgrunde
Byggemodnet plan helårsgrund i ældre udstykning midt i Nordenskov by. Der er ikke byggepligt.
Udstykningen er charmerende med stort fællesområde og grønne omgivelser.
Dobbeltgrund, der er byggemodnet med vej, kloak, el og gas. der skal alene betales tilslutningsafgifter ved købers bebyggelse af grunden.
  • Liggetid 37 dage
  • M² pris 161
  • Ejerudg. 2.954
  • Størrelse 436M²
Kr 70.000 Se grunden
Gartnerhaven 8, 6800 Varde
Helårsgrunde
Byggemodnet plan helårsgrund i ældre udstykning midt i Nordenskov by. Der er ikke byggepligt.
Udstykningen er charmerende med stort fællesområde og grønne omgivelser.
Dobbeltgrund, der er byggemodnet med vej, kloak, el og gas. der skal alene betales tilslutningsafgifter ved købers bebyggelse af grunden.
  • Liggetid 37 dage
  • M² pris 153
  • Ejerudg. 4.600
  • Størrelse 885M²
Kr 135.000 Se grunden
Gallevej 90, 4913 Horslunde
Helårsgrunde
Dejlig stor regulær helårsgrund på 983 m2 beliggende midt i den hyggelige landsby - Horslunde få kilometer fra Nakskov. Grunden kan bebygges med helsårsbolig, men der er ikke byggepligt. Grunden ligger direkte ud til bygaden. Den er byggemodnet med el, kloak og vand. Tilslutningsafgifter må påregnes uden for købesummen.
  • Liggetid 989 dage
  • M² pris 61
  • Ejerudg. 600
  • Størrelse 983M²
Kr 60.000 Se grunden
Gartnerhaven 5, Nordenskov, 6800 Varde
Helårsgrunde
Byggemodnet plan helårsgrund i ældre udstykning midt i Nordenskov by. Grunden er byggeklar uden byggepligt. Der skal alene betales tilslutningsafgift til vand. Nordenskov har alle faciliteter, herunder skole, børnehave, supermarked o. lign.
  • Liggetid 241 dage
  • M² pris 151
  • Ejerudg. 3.014
  • Størrelse 455M²
Kr 68.500 Se grunden
Viborgvej 115, 8766 Nørre Snede
Helårsgrunde
Ejendommen har byggetilladelse , el, VVS/kloak og vand. Der blev lavet en jordprøve, hvor det er bedst at bygge en hus, som gives gratis til interesserede (*typisk koster mellem kr. 8.000 – 10.000dkk)Grunden er beliggende ved Nørre Snede med få minutters kørsel til skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter samt indkøbscentre. Der er et busstoppested, der kører til de nærmeste byer, men også 10 min cykeltur fra Nørre Snede.
Prisen kan diskuteres,og visninger er åbne når som helst
  • Liggetid 216 dage
  • M² pris 51
  • Ejerudg. 566
  • Størrelse 4107M²
Kr 210.000 Se grunden
Gødstrup Søvej 27, 7400 Herning
Helårsgrunde
1308 m2 let skrånende helårsgrund i 2. række ved Gødstrup Sø i smuk gåafstand til Gødstrup Sygehus. Grunden er naturskønt beliggende i et rekreativt område med stisystem i fm søen, offentlig transport, sygehus og planlagt parcelkvarter.
  • Liggetid 70 dage
  • M² pris 916
  • Ejerudg. 0
  • Størrelse 1308M²
Kr 1.198.000 Se grunden

Gode råd til køb af helårsgrund

Overvejer du at købe en byggegrund til din kommende bolig, så er der en lang række faktorer udover udsigten og grundens pris, som du skal have øje for.

Først og fremmest er det væsentligt at skelne mellem en helårsgrund, en sommerhusgrund eller en erhvervsgrund. Her på byggegrunde.nu giver vi dig gode råd til køb og salg af alle typer byggegrunde, så du undgår at løbe ind i problemer. Nogle af rådene er universelle og gælder for alle grundtyperne, andre råd knytter sig særligt til den enkelte type.

Denne side er til dig, som skal købe en helårsgrund til byggeri af en privatbolig.

Det vigtigste råd er … indhent viden
Hvis du kun læser ét råd her på siden, så er det vigtigste: Jo mere viden, du har om byggegrunden, inden du foretager købet, jo bedre stillet er du.

Alle grunde er forskellige fra hinanden, så listen af råd er ikke udtømmende. Men der alligevel også en række fællesnævnere, som hjælper dig med at gøre en god handel – både på kort og lang sigt. Jo mere viden du har om grunden, jo større er chancen for, at du ikke løber ind i problemer, når dit byggeri er i gang eller står færdigt.

En af de første kilder af viden, du bør gå til, er sælger af byggegrunden, som faktisk har pligt til at oplyse alt, hvad vedkommende ved om grunden. Mængden af viden vil dog variere fra sælger til sælger, hvorfor dit hjemmearbejde stadig er vigtigt.

Passer grunden til matrikelkortet?
Start med at få fat i et matrikelkort. Her kan du se, hvor grundens grænser går, om grunden har forskellige højdekurve, og hvor de administrative grænser går, hvis du er i tvivl om, hvilken kommune grunden hører til. Nogle gange hænder det, at matrikelkortet ikke stemmer helt overens med grunden faktiske udseende og størrelse, så start med at tjekke dette.

Du kan finde mere info via Geodatastyrelsens hjemmeside: www.gst.dk.

Er grunden forurenet?
Alle grunde i byzone bliver som udgangspunkt angivet som lettere forurenet, men der kan gemme sig mere vidtrækkende overraskelser i undergrunden. Om det er tilfældet, kan du bl.a. finde ud af på Danmarks Miljøportal www.miljoeportal.dk.

Kend din brugsret - undersøg Tingbogen
På www.tinglysning.dk ser du, om der er sig særlige domstolsbestemmelser vedrørende grunden, som begrænser din brugsret over den. Det kunne blandt være fredning af natur eller bygninger. Disse bestemmelser kaldes servitutter.

Overhold Loven om naturbeskyttelse
I sjældne tilfælde er det relevant at undersøge, om du overholder Loven om naturbeskyttelse. Den kommer dog sjældent i brug og ofte, når der er tale om byggeri tæt på skov, strand, vandløb eller fortidsminder.

Se visionerne for området
Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for lokalområdet. Planen giver dig ligeledes en idé om, hvordan det lokale samfund er skruet sammen.
Lokalplanen er en vigtig informationskilde
I den relevante kommunes lokalplan for området kan du se, hvilke konkrete planer, der er for området, hvor helårsgrunden ligger. Både forventede og vedtagne planer.

Du finder oplysninger om forhold som byggemodning, kloakering, forsyningsledninger, tilslutningsafgifter, renovation, trafikforhold, støjforhold og meget mere. Det er også her, du kan finde ud af, hvor stor en del af grunden, du må bygge på (byggeprocent), og hvor højt dit byggeri må være. 

Denne information er også brugbar, hvis du vil købe en udsigtsgrund, hvor byggeri på nabogrunden kan betyde, at denne udsigt forsvinder.

Andre interessante ting, du kan undersøge:
- Er der byggepligt på grunden?
- Er der tilslutningspligt til fx fjernvarmenettet?
- Er grunden byggemodnet?
- Er der foretaget jordbundsundersøgelser?
- Er det land- eller byzone?
- Hvad lyder ejendomsbeskatningen på?

Du kan altid kontakte den pågældende kommune og høre nærmere, hvis der er spørgsmål, som ikke bliver besvaret i de tilgængelige lokalplaner. 

Hvad koster det at fortryde?
Før du køber grunden, er det relevant at finde ud af, om der er fortrydelsesret, og i givet fald, hvilke omkostninger en fortrydelse medfører.

Passer dine boligplaner til grunden?
Har du allerede tegninger over din kommende bolig, så er det vigtigt at afstemme dem med den nye virkelighed, som en konkret byggegrund bestemmer. Passer huset til grundens form og størrelse, er der hældning på grunden, eller er der særlige jordbundsforhold, som giver anledning til ændringer af tegningerne?

- Du bør få foretaget en jordbundsundersøgelse, hvis der ikke er lavet en sådan, så du ved, hvilken type fundament, boligen skal have. Ved vanskelige jordbundsforhold kan det blive en bekostelig affære at fundere et hus.

- Hvis ikke, der allerede er krav om byggestil i lokalplanen, så kig også på, om dit byggeri passer ind i helheden – både i forhold til naboernes byggerier og den omkringliggende natur.

- Husk at tage højde for ordentlige tilkørselsforhold i byggeprocessen, hvor adgang til større maskineri kan blive nødvendig. Det er naturligvis også relevant, at du tager det med i betragtning, når du skal anlægge din egen indkørsel.

Krav om medlemskab i en grundejerforening

I nogle boligområder er der etablerede grundejerforening, og i visse tilfælde er der krav om medlemskab af grundejerforeningen.

Hvordan er det omkringliggende samfund?
Det skal selvfølgelig også føles rigtigt i maven, når du bestemmer dig for et sted at bygge din bolig. Er der indkøbs- og pasningsmuligheder i området, hvordan er infrastrukturen i form af veje eller offentlig transport i området, og er der de fritids- og kulturtilbud, som du på kort eller længere sigt efterspørger?